Manen tilgiver intet

Det er det første, en dommer ser, og det sidste, der vokser ud igen. Hvorfor de fleste maner ikke ødelægges af dårlige produkter, men af for meget opmærksomhed.

Der findes et øjeblik lige inden man sætter sig op, hvor enhver rytter gør det samme: lægger en hånd på manen og glatter den ud. En bevægelse, som ingen lærer fra sig, men som alle kender. Det forklarer også, hvorfor der går så meget galt netop her. Intet andet hår på en hest bliver rørt så ofte og forstået så sjældent.

Hår i manen vokser langsomt. Knækker der en håndsbred af om foråret, kigger du stadig på hullet om efteråret. Det er hele grunden til, at manepleje handler mindre om det rigtige produkt og mere om tilbageholdenhed.

Den mest almindelige fejl sidder i børsten

En man børstes ikke, den redes forsigtigt ud. Grove plastikbørster river nogle hår ud for hvert strøg, og ikke der, hvor knuden sidder, men overalt imellem. Derfor arbejder erfarne grooms nedefra og op: de sidste ti centimeter først, med fingrene, så en håndsbred højere, så den næste. Først når spidserne løber frit, kommer en kam i nærheden af halskammen.

Starter du for oven, skubber du blot hver eneste knude foran dig, til den rives itu.

Tørt hår knækker, fugtigt hår strækker sig. En fin tåge af vand, en dråbe balsam i håndfladen og så gennem spidserne: det er nok. Sprøjter du hele manen igennem, har du i morgen en hinde, som støvet klæber til.

Vask: sjældnere, end du tror

Hestens hovedbund opfører sig som din egen. Den producerer olie, der holder håret smidigt, og den producerer mere af den, jo oftere du vasker den væk. En man, der shampooeres hver uge, bliver mat og fedter hurtigere til. Hver tredje til fjerde uge passer de fleste heste; oftere i en turneringssæson, men så med noget mildere.

• Lunkent vand, aldrig varmt. Varmt vand løfter hårets yderste lag, og håret mister sin glans.
• Fortynd shampooen i hånden, hæld den aldrig direkte ud på halskammen.
• Skyl grundigt, mere grundigt end det føles nødvendigt. Rester er den hyppigste årsag til en skællet halskam.
• Gnid ikke. Pres vandet ud med en flad hånd, og lad manen lufttørre.

Fletning uden at ofre manen

Turneringsfletninger er spænding. Hver eneste flette trækker i de samme rødder, og bliver den siddende natten over, trækker den i otte timer i træk. Derfor gælder reglen blandt grooms: fletningerne sættes i om morgenen og tages ud om aftenen. Ikke fordi det ser bedre ud, men fordi en man med skaldede pletter langs halskammen er et halvt år om at komme sig.

Til hverdag er den løse flet det bedre svar. Den holder manen væk fra mudder, hegn og hestens egne ben uden at trække i roden. Alle med en meget lang man kender kombinationen af flet og pause: flettet én gang, ladet i to dage, så løsnet igen.

Trukket eller klippet

I dressur og springning er den korte, ensartede man standard, fordi den forlænger halsen og holder på fletningerne. At trække manen gør ondt på mange heste, og en hest, der kaster hovedet op, så snart kammen dukker op, siger det tydeligt nok. Et blad eller en udtyndingssaks, ført i hårets vokseretning, giver samme linje uden smerten. Forskellen ses ikke på billedet. Den ses i omgangen med hesten.

En ærligt passet man kendes ikke på sin glans, men på at være lige tyk hele vejen.

Hvad der reelt hjælper

Glans kommer indefra og af at blive ladt i fred. En hest med nok olie i foderet, nok bevægelse og en man, som ingen piller ved, ser bedre ud efter to måneder end enhver hest, der sprøjtes dagligt. Produkter er den sidste procent, ikke fundamentet. De skal få håret til at glide, så det ikke rives over under udredningen, og de skal skylles ud uden rester. Alt andet er duft.