Et seletøj rører flere steder end en sadel

Fra kumte til halerem ligger der læder overalt på en kørehest. Hvor det gnider, hvorfor ensartethed er mere end optik, og hvad der tæller, når seletøjet kommer af.

En sadel ligger på ryggen, en gjord går en gang rundt, og ved ridning er det hele regnskabet. Ved kørsel ser listen anderledes ud: kumte eller brystsele ved bov og bryst, køresadel med buggjord, bagtøj over bagparten, halerem under haleroden, bæreremme, dertil et hovedtøj med blindklapper. Alle de steder arbejder materiale på hud, og ved kørsel trækker det oveni.

Trækket går ikke gennem remmene. Det går gennem huden under dem.

Kumte eller brystsele, to måder at trække på

Kumten lægger trækket på boven og er dermed løsningen til tungt arbejde. Men den er også det stykke seletøj, der skal passe mest præcist: den tilpasses en bestemt hest som en sadel, den skal have luft ved luftrøret, og den må ikke vandre i trækket. Brystselen ligger flad foran brystet og tilgiver mere, men kræver til gengæld sin højde: over bugleddet, så boven bliver fri, og tydeligt under luftrøret.

Stederne, man kender

• Bov og bryst under kumte eller brystsele, ved kanten først.
• Gjordstedet bag albuen, ved kørsel ofte spændt strammere end ved ridning.
• Haleremmen under haleroden, det mest utaknemmelige sted på hele seletøjet.
• Bagtøjet over lår og bagpart, overalt hvor der bremses.
• Bag ørerne og ved blindklapperne, som skal sidde i øjenhøjde.

Finder du hvide hår på et af de steder, læser du en besked fra fortiden: der har stået tryk over længere tid, og spændingen er stadig den samme. Et hårløst eller åbent sted er derimod en besked fra i dag. Det hører til dyrlægen og ikke under et tykt lag fedt.

To heste, et billede

Ved tospand kommer der et krav til, som enspænderen ikke har. De to skal arbejde sammen, og i stævnekørsel skal de også se sammen ud: ens type, ens størrelse, så ens aftegn som muligt, et bevægelsesbillede, der dækker hinanden. Ensartethed bliver bedømt, og det er ikke en skønhedspræmie. To heste, der skridter lige langt og er spændt lige langt for, trækker jævnt. Trækker den ene mere, får den også gnidningen.

Læder, sved og kvarteret efter at seletøjet er af

Sved tørrer på læder og lader salt tilbage. Det trækker fedtet ud af læderet, gør det stift, og en stiv kant smergler. Derfor bliver der efter kørslen ikke kun passet hest, men også seletøj: tør indersiderne af, skyl bidet, hæng læderet tørt op, og fedt det regelmæssigt. Når du tørrer af, ser du desuden sømmene, og det er ved kørsel ikke et kosmetisk punkt.

Hesten får den samme gennemgang. Bov, bryst, gjordsted, halerod, bagpart, bag ørerne, en gang med den flade hånd og en gang med vand over de steder, hvor der står salt.

Et seletøj, der passer, lægger man ikke mærke til. Et, der ikke passer, står næste dag i pelsen.