En hest i løsdrift pudser man mindre

En hest, der lever ude, passer man først og fremmest ved at lade pelsen være i fred. Hvad der dagligt er nødvendigt, og hvorfor mudder bedre tørrer end vaskes af.

Heste, der lever ude, ser i februar ud som vildt, og det er netop meningen. Vinterpels, mudderskorpe, en skilning på ryggen, som regnen løber af. Den, der pudser det blankt hver dag, tager præcis det udstyr fra hesten, som den har arbejdet tre måneder på.

I løsdrift er pudsning mindre det, man gør, end det, man lader være.

Fedtet i pelsen er regnjakken

Vinterpels fungerer gennem to ting: oprejste hår, der holder et lag luft, og et lag fedt, der leder vandet udad. Begge kan børstes væk, og ingen af dem bygger sig op igen natten over. En hest, der står to timer i fugten efter at være vasket af, fryser ikke på grund af vejret, men på grund af den halve time før.

Mudder må tørre

Vådt mudder kan ikke børstes, det kan kun fordeles. Tørt mudder falder af med gummikarvebørsten på to minutter. Altså vent, karv, færdig. At spule med koldt vand om vinteren er omvejen, der gør ti minutters arbejde til en halv dag med en våd hest. Og den, der ikke kan vente, karver i hvert fald kun dér, hvor der senere ligger udstyr.

• Skrab hovene ud, alle fire, hver dag.
• Sadelleje og gjordsted rene og tørre, før der kommer noget på dem.
• Se kort øjne, næsebor og under halen igennem.
• Man og hale med fingrene, ikke med kammen.
• En gang med den flade hånd over hele kroppen, det finder mere end nogen børste.

To steder, der altid skal være rene

Alt, der ligger under sadel, gjord eller dækken, har brug for et glat, tørt underlag. Sand mellem hud og gjord er sandpapir, og det ved hvert skridt. Resten af hesten må gerne se ud som en markvej, det generer kun beskueren. De to steder under udstyret generer hesten.

Dækken ja eller nej, uden trosspørgsmål

En uklippet, sund hest med læskur og hø foran næsen har i Nordeuropa som regel ikke brug for dækken. Klippet, gammel, tynd eller midt i pelsskiftet kan det være anderledes. Et dækken trykker pelsen flad og erstatter dens luftlag med sit eget. Man beslutter altså efter, om det regnskab går op, og ikke efter, om man selv fryser. Et greb under manen eller bag boven siger mere end ens egen fornemmelse ved hegnet.

Det er ikke hesten på folden, der har brug for dækkenet. Oftest er det mennesket ved hegnet.