Syv ting, ingen har brug for mere

De fleste pudsekasser er fyldte og alligevel ubrugelige. Hvad der reelt hører hjemme i én, i hvilken rækkefølge det bruges, og hvorfor det ikke er pertentlighed at vaske sine børster.

Åbn ti pudsekasser, og du finder det samme ti gange: fire børster, hvis formål ingen længere kan skelne, tre halvbrugte sprayflasker og en hovkrog uden børste. Alligevel er pudsning en af de få opgaver omkring en hest med en klar logik.

Rækkefølgen forklarer redskaberne

Pudsning går fra groft til fint og fra dybden til overfladen. Karvebørsten løfter snavset op af pelsen, den hårde børste fjerner det, den bløde børste lægger dækhåret på plads igen. Vender du rækkefølgen om, polerer du støv, der er ved at rejse sig igen.

• Gummikarvebørste: små cirkler, kun over muskel, aldrig over knogle
• Kropsbørste, stiv: med hårretningen, korte strøg, renses på karvebørsten for hvert tredje strøg
• Kropsbørste, blød: lange, rolige strøg over hele kroppen
• Man- og halekam: bredtandet, til spidserne
• Hovkrog med børste: fire hove, hver dag
• To svampe i forskellige farver: en til øjne og næsebor, en til bagparten
• En blød klud: den sidste procent glans

At blande sine svampefarver sammen er et hygiejneproblem, ikke en forglemmelse.

Hvad der ødelægger børster

En kropsbørste, der aldrig rengøres, bliver en støvspreder inden for to måneder. Fedt, hudflager og sand sætter sig mellem børstehårene og gnides tilbage i pelsen med hvert strøg. Én gang om måneden i lunkent vand med en dråbe shampoo, skyllet og tørret med børstehårene nedad. Ikke i solen; naturbørster bliver sprøde.

Selve kassen

En pudsekasse skal være åben og lav, så alt kan tørre. Lukkede beholdere holder på fugt og lugt inden for tre uger. Rejser du meget, så tag to små i stedet for én stor: en til stalden, en til hestetraileren, permanent pakket, så intet skal pakkes om på stævnemorgenen.

Hvad der ikke hører hjemme i den

Alt, du ikke har brugt i seks måneder. Sprayflasker uden etiket. Børster med knækkede børstehår, der river i håret i stedet for at ordne det. Og den anden saks, som ikke hører til nogen, og som en dag bliver brugt til at klippe en hale lige.