Hvid er en beslutning, ikke en farve

Alle, der ejer en skimmel, kender den grønne plet på hoften. Om pletter, lilla shampoo og spørgsmålet om, hvor meget hvidt en hest kan bære.

En skimmel er en hest, der lægger sig, dér hvor det er beskidtest. Det er ikke uheld, det er kombinationen af en lys overflade og hestens egen logik: det, der springer i øjnene på os, interesserer ikke hesten. At leve med det kræver et system snarere end panik på stævnemorgenen.

De tre slags pletter

Grønt er græs og mødding og sidder i håret. Gult er urin eller sved og sidder ved roden. Gråt er støv og sidder overalt. Kun det første kræver vand. Det andet kræver tid og noget mildt, det tredje kræver kun en børste.

Ni ud af ti pletter går af tørt, hvis du giver dem to dage.

Derfor tager professionelle grooms ikke fat på en skimmel på selve stævnedagen, men to dage forinden. Et frisk grønt mærke går næsten altid af. Et, der er fjorten dage gammelt, sidder fast i håret.

Lilla shampoo, rigtigt forstået

Lilla shampoo bleger ikke. Den lægger en minimal violet tone på håret, som neutraliserer det gule rent optisk, fordi violet sidder over for gult på farvehjulet. Det er altså kosmetik, ikke rengøring. Alt andet følger af det:

• Fortynd altid, ellers ender hesten med lyslilla pletter.
• Lad den sidde kort, et minut er som regel nok, og fordel den jævnt.
• Påfør på våd pels, aldrig tør.
• Ikke oftere end nødvendigt. Hyppig brug tørrer håret ud og gør det mat.

Aftenen før

En skimmel vaskes aftenen før, skrabes grundigt, gås tør og dækkes derefter til med en ren dækken. Gør du dig al den ulejlighed og sætter hesten ind i en ugjort boks, har du spildt aftenen. Boksen ordnes før vasken, ikke efter.

Et ærligt ord til sidst

En skimmel i hverdagen ser ikke ud som en skimmel i et katalog, og det er helt fint. Forsøger du at holde stævnehvidt hele året, ender du med at vaske så ofte, at huden lider under det. Den bedre vej er at holde pelsen i god stand og bruge kræfterne på de dage, hvor nogen kigger.